Lån penge

Det er altid muligt at låne lidt penge. Men det er en rigtig dårlig idé at investere for lånte penge. Har selv prøvet det under IT boblen. Det gjorde nalder.

Hos de fleste brokere kan du geare dine penge op til 5 gange. Dvs. sige at du med 100k pludselig har en halv million til rådighed. Man skal dog være opmærksom på det man lader margin call, altså det fænomen at du ikke kan dække lånets størrelse med aktiernes værdi. Dette har jeg også prøvet ☺ og det er ikke rart.

Investerer du for lånte penge, skal du være ekstremt opmærksom på markedet (skal man altid), og specielt skal dine stop losses være helt spændt op, så du kan ryge ud ved det mindste fald.

Det gode ved at låne disse penge igennem brokere er at du ofte slipper for at betale renter intraday. Du kan altså låne uden renter så længe du betaler beløbet tilbage samme dag. Perfekt for en aktiv trader. Bagsiden kommer når du ikke når ud af markedet i tide, pga. at kursen ikke er som du gerne vil have den til at være, så kommer du til at betale renter, så længe du har lånet udover dagen du tog det.

Generelt set skal du kun investere for lånte penge hvis du i forvejen tjener penge på aktier, og har en positiv historik. Låner du penge til en eller anden hurtig investering, kan du lige så godt tænde bål med dem og i det mindste holde varmen i den danske vinter. Pas nu på!

Posted in Artikler | Tagged , , , , | Leave a comment

Danske Aktier

Danske aktier er generelt lidt kedelige at handle med, specielt hvis man er daytrader. Der er så lille volumen på de fleste aktier og så små udsving, at man ofte skal være bevæbnet med ekstra meget tålmodighed. Dette er set i forhold til svenske og amerikanske aktier, hvor der er meget mere aktivitet. Vestas kan dog godt komme op på niveau med nogle af de svenske i dens volatilitet. Man kan brænde nalderne så frygteligt på den aktie, da den flyver op og ned, alt efter hvad den amerikanske regering føler for grøn energi. Og det er lidt som vinden blæser..

På den anden side er det danske marked noget mere stabilt end mange andre markeder, og virksomheder som Novo, Danske og Mærsk, er der nok også i morgen. Det er gode solide langsigtede investeringsmuligheder bestemt.

Hvis du er til hurtige handler, masser af volumen og stor aktivitet, så prøv svenske aktier, eller prøv lykken på Nasdaq, hvor det for alvor kan gå op og ned. Husk at lukker Nasdaq i minus, så åbner de danske aktier nok også i minus. Lukker Nasdaq i plus, så stiger de danske aktier nok også dagen efter. Alle sidder og venter på Nasdaq åbner hen ad eftermiddagen. Check også futures der kan fortælle lidt om hvor vi er på vej hen. Danske aktier er i stor udstrækning underlagt, både Asien og USA, men har ikke samme aggressive væsen.

Posted in Artikler | Tagged , , , , | Leave a comment

Børskrak

Et børskrak er ikke så ligefrem som det måske lyder. Det er mere et udtryk for enten et stort endags fald, eller flere dage med på hinanden efterfølgende kraftige fald. Da IT boblen brast faldt markedet ”kun” omkring 12% på en enkelt dag. Noget man som sådan bør kunne overleve. Problemet var imidlertid, at tilliden til IT firmaerne, med ét var væk. Resultatet var en periode med kraftige fald, GN Store Nord faldt fx fra en kurs på over 220 helt ned til 16, over en længere periode.

Mandag den 19 oktober 1987 (black monday) skete det største aktiefald på en enkelt dag nogensinde. Dow Jones faldt med næsten 23%. Inden måneden var slut var nogle af de største markeder i verden faldet med næsten 50%. Dengang var det blevet muligt via computere at lave automatiske handler, fx kunne man fastsætte en kurs, hvor man ville ud af markedet, såfremt aktien faldt dertil (stop loss). Det der imidlertid skete i 1989 var at da markedet så småt begyndte at falde, trickede det de automatiske salgsordrer, som igen fik markedet til at falde, og til sidst gik det hele løbsk, og computerne solgte ud af alle ordrer der var lagt ind i systemet. Andre årsager til krakket kan skyldes at den globale økonomi var ved at stoppe den hastige vækst op igennem 80’erne.

Torsdag den 24 okober 1929, også kaldt sorte torsdag blev der for alvor solgt ud af aktierne på Wallstreet. Det startede en lavine af panik, hvor der var kursfald på over 10% flere dage i træk. Nogle statsøkonomier i USA brød fuldstændig sammen som resultat af krakket. Man havde forsøgt at købe markedet op i bluechip aktier, men da panikken fortsatte, mistede man også disse værdier. Det tog 25 år før markedet var tilbage på samme niveau som før krakket, og lagde som sådan stemningen for den efterfølgende store depresseion i 30’erne.

Det viser med alt mulig tydelighed at markedet er fuldstændig styret af den menneskelige adfærd. Markedet er et direkte udtryk af forventninger og tillid, og bevæger sig fuldstændig i takt med dette.

Posted in Artikler | Tagged , , , , | Leave a comment