Statsobligationer

En statsobligation er en obligation som er blevet udstedt af staten, og som sådan anses for at være en mere sikker investering end i andre almindelige obligationer. Staten hæfter for statsobligationer og sandsynligheden for at netop staten skulle gå bankerot, må siges at være forsvindende lille.
[wp_ad_camp_1]
Statsobligationer udstedes af staten for at optage et lån. På den måde kan staten som sådan låne penge af borgerne. Det specielle ved denne form for lån er at der ikke er nogen specifik långiver, men i stedet mange anonyme långivere.

Statsobligationer har en mellemlang til lang løbetid, det vil sige fra ca. 5-30 år. Statsobligationer er en del af statsgælden. Statsgælden udgjorde i 2008 195 milliarder Kr.

Reminiscences of a Stock Operator

Reminiscences of a Stock Operator (kan frit oversættes til: Erindringer fra en Aktiehandler) er muligvis den bedste skrevne bog omkring spekulation og aktiehandel nogensinde. Skrevet af Edwin Lefévre i 1923, og omhandler en af de største aktiehandlere i starten af det 20 århundrede nemlig Jesse Lauriston Livermore.
[wp_ad_camp_1]
Lefévre var en kendt journalist i sin samtid, men havde kun et perifert forhold til aktiemarkedet. Han brugte imidlertid adskillige uger på at interviewe og observere Livermore, og herudfra skabte han en af de største mesterværker indenfor finanslitteratur.

Bogen tager sit udspring med Livermore i starten af det 20 århundrede, der under pseudonymet Larry Livingston, allerede som 15 årig begynder at arbejde og senere at handle i de såkaldte bucketshops. Her kan man købe og sælge aktier af huset, hvor man også kan følge med i kursudviklingen. Livingston finder hurtigt ud af hvordan spillet fungerer og begynder at tjene meget mere end han kunne tjene på andre jobs i hans alder. På et tidspunkt kommer han hjem til sin mor med 1000$, flere penge end hun nogensinde havde set, og som da også må siges at have været rigtig mange penge omkring år 1900.

Som 20 årig tager han første gang til New York og prøver lykken på Wall Street. Her bliver han kendt som the Boy Plunger Drengen der lægger rigtig tunge ordrer ud i markedet. Han er i mellemtiden blevet forvist fra utallige bucket shops da han simpelthen er ved at ruinere alle dem han kommer i nærheden af. I New York er det imidlertid anderledes, da han handler direkte på børsen, og han finder hurtigt ud af at det er meget mere kompliceret. Han mister alle sine penge flere gange, og må tage hjem for at skrabe penge sammen, nok til at kunne komme tilbage.

Tre gange mister han alt hvad han ejer, og til sidst sidder han med en gæld på 1 million$. Usandsynligt mange penge i 1915. Han finder ud af at han ikke kan handle med så stor en gæld i baghovedet, og erklærer sig konkurs, til stor fortrydelse men også forståelse fra hans lånere. Det lykkes ham at banke nogle tusind dollar sammen, og han går i gang igen. Hele tiden lærer han mere og mere om markedet, og alle de fantastiske fejltagelser, man begår igen og igen. Han beskriver alle de mange forskellige afskygninger af håb, frygt, grådighed og følelser som hele tiden påvirker ham indefra, mens andres tvivl og tips påvirker ham udefra.

Vi kommer helt tæt på hvordan det efterhånden og langt om længe lykkedes ham at isolere sig selv fra andres holdninger og ideer, og simpelthen fuldstændig følger sit eget system og sin egen læsning af markedet. Han når imidlertid først hertil efter at have lavet alle de store fejltagelser, man som aktiehandler, kan nikke så morbidt genkendende til. Rigtig mange af de gyldne regler der stadig bruges omkring aktiehandel, kommer fra Reminiscences. Det lykkedes ham at komme op igen, og selvom han ikke havde juridisk pligt til det, betalte han alle sine lån tilbage.

Fra fattigdom til rigdom til fattigdom til rigdom, igennem hårdt slid og arbejde følger vi ca. 20 år i Livingston’s (Livermore’s) liv.

Flere succesfulde aktiehandlere har udtalt at der er mere at lære af Reminiscences of a Stock Operator end rigtig mange års aktiehandel. Hvis du kun har tænkt dig at læse en bog om aktiehandel, er det helt sikkert Reminiscences du skal have fat i. Dramatisk og fantastisk humoristisk. Man kan kun sidde og føle med ham, når den ene handel efter den anden går fuldstændig galt.

Derudover er det et spændende billede ind i en anden tid, hvor reglerne og markedet for aktiehandel var noget anderledes, men samtidig viser den menneskelige natur sig at være fuldstændig det samme som i dag.

5 ud af 5 stjerner.

Læs citater fra bogen.

Oktober

Oktober er noget af en skæbnesvanger måned for aktiemarkedet. De to største børskrak i historien er sket i oktober, i henholdsvis 1929 og 1987. Desuden er der et fænomen omkring oktober, der gør at kun sjældent siden anden verdenskrig er en oktober måned endt i plus. Deraf ordsproget sell in may and stay away.
[wp_ad_camp_1]
Den er god nok, du kan selv tjekke efter. Det skyldes muligvis den indlejrede frygt fra tidligere børskrak, men måske også at industriferien netop er sluttet i oktober, og at man venter med at bruge de sidste budgetter til december, hvor forbruget for alvor går i gang igen.

Gennemsnitskurs

Man kan ikke bare forvente at man kan få de aktier man gerne vil have på et givent tidspunkt. Derfor er man ofte nødt til at lave en markedsordre, som så vil blive fyldt ud efter hvor mange aktier der er til salg. Selvom en aktier står i 100, kan man derfor sagtens risikere at ens ordre først bliver fuldt ud et point højere eller lavere.
[wp_ad_camp_1]
Når du løbende køber en aktie der viser styrke, kan du lægge alle priserne sammen og finde frem til en gennemsnitskurs. Det kan godt være at du har købt nogle aktier i kurs 107, men hvis du også har købt aktier i 102, vil din gennemsnitskurs ligge derimellem, og således vil du på papiret stadig have lavet en god handel selvom du fx skulle vælge at sælge i kurs 107.

I de fleste tilfælde vil du arbejde med en gennemsnitskurs af dine handler, frem for en ren kurs. Dette skyldes at jo større en ordre er desto sværere bliver den at fylde ud. Samtidig er det meget god praksis, lige at lægge følere ud på markedet, for at se om du nu også har ret i kurs 100, har du det, kan du så tilføje flere i kurs 101.

Aktieselskab

En virksomhed kan vælge at omdannet til et aktieselskab, hvor virksomhedens værdi bliver udstødt i værdipapirer. Det koster 500.000kr at lave et aktieselskab, enten i rede penge eller via en værdiansættelse i firmaet.
[wp_ad_camp_1]
At være et aktieselskab er ikke ens betydende med at man er børsnoteret. At blive børsnoteret er noget man umiddelbart gør for at skaffe kapital, hvorved man udsteder nogle aktier på børsen. Her mister ejerne en del af aktieandelen, men får til gengæld ny kapital til virksomheden. Virksomheder har en interesse i til hver en tid at opretholde minimum 51% af aktierne, og således have aktiemajoriteten.

Der er naturligvis også forbundet en vis respekt ved et aktieselskab, som kan være rart at have hvis man fx skal ud og hente kapital. Der viser en vis seriøsitet. Men ofte vil et APS være tilstrækkeligt. Der skal laves regnskab ligeså snart man opretter et selvskab.

Det er vigtigt at huske på at der kun er de aktier til salg på børsen som der er folk der vil sælge. Hele det børsnoterede aktieselskab er således ikke på børsen hele tiden i form af aktie til salg. Den omsætning der foregår fra dag til dag, består udelukkende at dem der lige nu vil købe og sælge.

Lån penge

Det er altid muligt at låne lidt penge. Men det er en rigtig dårlig idé at investere for lånte penge. Har selv prøvet det under IT boblen. Det gjorde nalder.
[wp_ad_camp_1]
Hos de fleste brokere kan du geare dine penge op til 5 gange. Dvs. sige at du med 100k pludselig har en halv million til rådighed. Man skal dog være opmærksom på det man lader margin call, altså det fænomen at du ikke kan dække lånets størrelse med aktiernes værdi. Dette har jeg også prøvet ☺ og det er ikke rart.

Investerer du for lånte penge, skal du være ekstremt opmærksom på markedet (skal man altid), og specielt skal dine stop losses være helt spændt op, så du kan ryge ud ved det mindste fald.

Det gode ved at låne disse penge igennem brokere er at du ofte slipper for at betale renter intraday. Du kan altså låne uden renter så længe du betaler beløbet tilbage samme dag. Perfekt for en aktiv trader. Bagsiden kommer når du ikke når ud af markedet i tide, pga. at kursen ikke er som du gerne vil have den til at være, så kommer du til at betale renter, så længe du har lånet udover dagen du tog det.

Generelt set skal du kun investere for lånte penge hvis du i forvejen tjener penge på aktier, og har en positiv historik. Låner du penge til en eller anden hurtig investering, kan du lige så godt tænde bål med dem og i det mindste holde varmen i den danske vinter. Pas nu på!

Danske Aktier

Danske aktier er generelt lidt kedelige at handle med, specielt hvis man er daytrader. Der er så lille volumen på de fleste aktier og så små udsving, at man ofte skal være bevæbnet med ekstra meget tålmodighed. Dette er set i forhold til svenske og amerikanske aktier, hvor der er meget mere aktivitet. Vestas kan dog godt komme op på niveau med nogle af de svenske i dens volatilitet. Man kan brænde nalderne så frygteligt på den aktie, da den flyver op og ned, alt efter hvad den amerikanske regering føler for grøn energi. Og det er lidt som vinden blæser..
[wp_ad_camp_1]
På den anden side er det danske marked noget mere stabilt end mange andre markeder, og virksomheder som Novo, Danske og Mærsk, er der nok også i morgen. Det er gode solide langsigtede investeringsmuligheder bestemt.

Hvis du er til hurtige handler, masser af volumen og stor aktivitet, så prøv svenske aktier, eller prøv lykken på Nasdaq, hvor det for alvor kan gå op og ned. Husk at lukker Nasdaq i minus, så åbner de danske aktier nok også i minus. Lukker Nasdaq i plus, så stiger de danske aktier nok også dagen efter. Alle sidder og venter på Nasdaq åbner hen ad eftermiddagen. Check også futures der kan fortælle lidt om hvor vi er på vej hen. Danske aktier er i stor udstrækning underlagt, både Asien og USA, men har ikke samme aggressive væsen.

Vær forberedt på restskat

Børskrak

Et børskrak er ikke så ligefrem som det måske lyder. Det er mere et udtryk for enten et stort endags fald, eller flere dage med på hinanden efterfølgende kraftige fald. Da IT boblen brast faldt markedet ”kun” omkring 12% på en enkelt dag. Noget man som sådan bør kunne overleve. Problemet var imidlertid, at tilliden til IT firmaerne, med ét var væk. Resultatet var en periode med kraftige fald, GN Store Nord faldt fx fra en kurs på over 220 helt ned til 16, over en længere periode.
[wp_ad_camp_1]
Mandag den 19 oktober 1987 (black monday) skete det største aktiefald på en enkelt dag nogensinde. Dow Jones faldt med næsten 23%. Inden måneden var slut var nogle af de største markeder i verden faldet med næsten 50%. Dengang var det blevet muligt via computere at lave automatiske handler, fx kunne man fastsætte en kurs, hvor man ville ud af markedet, såfremt aktien faldt dertil (stop loss). Det der imidlertid skete i 1989 var at da markedet så småt begyndte at falde, trickede det de automatiske salgsordrer, som igen fik markedet til at falde, og til sidst gik det hele løbsk, og computerne solgte ud af alle ordrer der var lagt ind i systemet. Andre årsager til krakket kan skyldes at den globale økonomi var ved at stoppe den hastige vækst op igennem 80’erne.

Torsdag den 24 okober 1929, også kaldt sorte torsdag blev der for alvor solgt ud af aktierne på Wallstreet. Det startede en lavine af panik, hvor der var kursfald på over 10% flere dage i træk. Nogle statsøkonomier i USA brød fuldstændig sammen som resultat af krakket. Man havde forsøgt at købe markedet op i bluechip aktier, men da panikken fortsatte, mistede man også disse værdier. Det tog 25 år før markedet var tilbage på samme niveau som før krakket, og lagde som sådan stemningen for den efterfølgende store depresseion i 30’erne.

Det viser med alt mulig tydelighed at markedet er fuldstændig styret af den menneskelige adfærd. Markedet er et direkte udtryk af forventninger og tillid, og bevæger sig fuldstændig i takt med dette.

Tid til skat tilbage?

Aktiebeskatning

Du skal betale skat af de gevinster du får ved aktiehandel. De gamle 3 årsregler er udgået og blevet erstattet af nye og mere simple regler. Dine aktieudbytter under 40.000kr, bliver nu beskattet med 28%, hvor udbytter over 40.0000kr beskattes med 44%.
[wp_ad_camp_1]
Du kan bruge dine eventuelle tab på aktier til at modsvare skatten på dine udbytter.

Vi guider om restskat

Markedsdybde

Markedsdybden giver dig et billede over udbud og efterspørgsel på en given aktie. Den kurs du normalt ser er første niveau, men hos de fleste udbydere af kursinformation kan du finde markedsddybder i ned til 5-15 niveauer alt efter aktiens aktivitet.
[wp_ad_camp_1]
Dette er kritisk information for en aktiehandler, da det fortæller hende hvor der er ved at danne sig bunde og toppe, hvor stor udbuddet og efterspørgslen er ved en bestemt kurs. Markedsdybden på en aktie kan imidlertid give et falsk billede af det reelle udbud og efterspørgsmål. Dette skyldes at du meget nemt kan smide store ”fiktive” ordre ind i markedet, som kan få aktien til at se mere (eller mindre) attraktiv ud.

Det kan f.eks. være med til at skabe en fiktiv bund, hvor andre aktiehandlere kan forledes til at tro at aktien er stærkere end den i virkeligheden er. Disse falske ordrer tages af markedet så snart realtidskursen nærmer sig.

Opdateret om restskat!