Gang på gang tager jeg mig selv i, at bryde med mit system, og hver gang er det fordi der er sket en eller anden reaktion i markedet. Det er gerne ved en kraftig regulering nedaf at jeg begynder at se bort fra mit system, og fuldstændig glemme alt hvad jeg har lært.
[wp_ad_camp_1]
Istedet for at analysere mine charts, finde trends, følge med i stochastics og se om aktien er over købt eller over solgt, så køber jeg simpelhen bare fordi det virker som en god købsmulighed. Det er et sucker play, og jeg ved det. Det er rendyrket at gribe faldende knive.
Havde det nu været sådan at aktien via sit fald var røget ned i et område hvor mine charts fortalte mig at her er der et købs signal, jamen så ville det begynde at give mening. Jeg studerer ugentligt masser af aktier og sætter alerts på dem. Jeg lader aktierne sætte sig selv op, og det kan sagtens tager uger. Så det kræver en meget stor grad af disciplin.
Vurderer jeg at en given aktie har en god trend, sætter jeg en alert på næste gang den rammer mit købssignal. (Jeg handler primært på langsiden af aktien.)
Jeg venter og venter indtil den dag kommer, hvor der kommer et købssignal. Det er ikke mig der siger det, det er mit system der popper op og siger, nu er det tid til at kigge på denne og denne aktie. Det kræver en del aktier, for at have et løbende flow af gode muligheder.
Men selvom jeg bliver bedre til at holde mig stramt til min plan, så sker det altså, at jeg kaster mig ind i en aktie, uden overhovedet at have nogle gode grunde til det andet end at den er faldet. Og gang på gang mister jeg penge på det.
Det kræver en uhyre disciplin ikke at lade sig forføre af markedet, og holde sig køligt til sit system.
Idag lærte jeg det igen for 1000 gang, da jeg brændte nalderne på Apple #AAPL. Meget spændende og volatil aktie, men den er så volatil at mine charts er helt hen i vejret lige med den aktie. Derfor er der også rigtig mange tekniske tradere der holder sig fra den. Den handles simpelthen fuldstændig irrationelt.
Nå, jeg må tilbage til det lange seje træk. Husk at penge ikke tjenes i store ryk. Men i små men vedvarende skridt.