Statsobligationer

En statsobligation er en obligation som er blevet udstedt af staten, og som sådan anses for at være en mere sikker investering end i andre almindelige obligationer. Staten hæfter for statsobligationer og sandsynligheden for at netop staten skulle gå bankerot, må siges at være forsvindende lille.
[wp_ad_camp_1]
Statsobligationer udstedes af staten for at optage et lån. På den måde kan staten som sådan låne penge af borgerne. Det specielle ved denne form for lån er at der ikke er nogen specifik långiver, men i stedet mange anonyme långivere.

Statsobligationer har en mellemlang til lang løbetid, det vil sige fra ca. 5-30 år. Statsobligationer er en del af statsgælden. Statsgælden udgjorde i 2008 195 milliarder Kr.