Dette skal du vide om forbrugslån

Hvis du i en periode har svært ved at få pengene til at strække, eller hvis der er noget, du bare må have, men ikke har finansieringen på plads her og nu, kan du overveje at optage et forbrugslån. Det kan være at du vil af med en kassekredit, der er løbet løbsk, og omdanne denne til et forbrugslån med en fast afbetalingsplan. Men hvordan fungerer det, og hvad skal man være obs på når man sender sin ansøgning af sted? Det ser vi nærmere på herunder.

Overvej nødvendigheden af et lån før du tager det

Det er blevet helt normalt at optage lån, og de færreste voksne mennesker lever uden at stifte gæld. I perioder kan det være en god idé at optage et lån for at gøre plads til de ting, man ikke lige har kolde kontanter til. Blot bør man sikre sig at have en realistisk plan for hvordan man bagefter vil afvikle sit forbrugslån.

Man kan selvfølgelig argumentere for at det er bedre at have pengene inden man bruger dem, men nogle gange kan et forbrugslån sagtens være det mest fornuftige. Det kan f.eks. være, hvis man har klatgæld forskellige steder, og en urimeligt høj rente i banken. Da kan det være smart at overveje at samle sin gæld i et nyt forbrugslån, og gå efter et med en lav rente. I sidste ende kan man komme til, at reelt sidde med flere penge i hænderne.

Sammenlign forskellige banker

Bankerne – både de fysiske og de, der fungerer online – frister med hurtige lån, som kan godkendes på få minutter, men det er altid en god idé at tænke sig om. Dels hvor stort behovet er, og om det kan svare sig på den lange bane. Når det er sagt, kan der være meget forskel på hvad forskellige banker udbyder, og det er en god idé at sætte sig ind i de forskellige forhold og læse det med småt, inden man optager et forbrugslån.

Hvis du synes at det er svært at gennemskue, hvilket der er markedets bedste forbrugslån, kan du benytte dig af et af de mange sites på nettet, der sammenligner forskellige banker. I sidste ende kan det betale sig at bruge lidt tid på dette, i stedet for at lade sig blænde af smarte reklamer i det daglige newsfeed.

Sådan fungerer det

Fordelen ved at optage et forbrugslån på nettet er, at du ikke behøver at fortælle hvad du skal bruge pengene til, og du behøver ikke at retfærdiggøre overfor en bankrådgiver, at pengene nu også bruges på noget denne billiger.

Kort sagt; du bestemmer selv. Så længe du ved, at du kan betale tilbage planmæssigt, er din låneudbyder ligeglad med hvordan du bruger pengene. Du ansøger automatisk, og forbrugslånet godkendes automatisk. Banken har ikke udgifter til store kontorer midt i byen, og kan derfor udbyde lån til en lavere rente end din lokale bank. Oprettelsesgebyret kan variere mellem forskellige udbydere, og der kan være forskellige betingelser for oprettelse og afdrag, som du bør være opmærksom på.

Sørg for at have en plan

Det er selvfølgelig vigtigt at du har en plan for hvordan du vil afdrage dit forbrugslån. Ellers kan det hurtigt vise sig at være knap så rentabelt for dig i sidste ende. Så selvom banken ikke afkræver dig et detaljeret budget, bør du overveje at lave sådan et for din egen skyld. På den måde undgår du at sætte dig selv i en situation, du får svært at komme ud af. Når det er sagt, kan et forbrugslån med sikkerhed være en både fin og rentabel løsning. Og i sidste ende bestemmer du som sagt selv.