Tænk dig om, inden du sætter dig i gamerstolen

De seneste par år er mange nye investorer kommet ind på aktiemarkedet, men ikke for alle har det været en succes. Man er kommet ind på tidspunkt, hvor alt gik op, og således var mange uforberedte på den korrektion, der nu ses i langt de fleste sektorer og på alle børser.

Når man vælger at begive sig ud i aktiehandel, skal man vide, at det ikke er et spil, hvor man kan tabe og vinde. Her er der tale om rigtige penge, og når du køber aktier i et selskab, bliver du reelt medejer. Derfor skal man gøre sig umage, når man investerer, og altså ikke se det på lige fod med gaming, hvor der ikke er virkelige penge på spil.

Sig hej til din indre ludoman

Lige som når man spiller casino, kan det være svært at styre sig, når man handler med aktier, og her kan man let få stiftet bekendtskab med sin indre ludoman. Der er mange spændende aktier tilgængelige, og det kan være fristende at gå med på en potentiel raket. En raket betyder en aktie, som kan stige mange gange i kursværdi. Det er dog langt fra altid, de gør det.

Her må man, ligesom det gælder med spil, prøve at beherske sig og gøre op med sig selv, hvilken risikoprofil, man vil operere med. Da kan det være en mulighed at afsætte det meste af porteføljen til sikre aktier og en lille del til højrisikoaktier og eventuelt krypto, hvis man har lyst til at prøve kræfter med de nye digitale valutaer, der hele tiden kommer nye af, og der nu er op mod 2000 forskellige, man kan satse på.

Lav regler for både spil og investering

Både når det gælder spil og aktiehandel, kan man med fordel sætte nogle regler op for sig selv. Det kan eksempelvis være altid at sove på det, inden man køber sig ind i et nyt selskab, og man kan beslutte sig for kun at købe for et mindre beløb til at starte med og siden eventuelt supplere. En god tommelfingerregel kan desuden være aldrig at købe aktier i en nedadgående trend, men først slå til, når trenden vender og kursen stiger, også selvom man føler sig sikker på, at den snart stiger.

Sæt penge af i dit budget

For at sikre sig mod ikke at brug alle sine penge, uanset om det gælder spil eller investering, kan man afsætte en post i sit budget til begge dele. På den måde er der styr på, hvor meget man må handle eller spille for, og man risikerer ikke at solde sine penge op på noget, der viste sig at være en fuser.

Et budget er i det hele taget godt at have, og hvis man ikke har et i forvejen, er det aldrig for tidligt at komme i gang med at lære at lægge et. Det er ikke svært, man skal blot føre indtægter og udgifter ind og afsætte penge til det, man nu skal bruge. Med et budget har du et godt overblik over, hvor meget der tilbage, når de faste udgifter er betalt, og du risikerer ikke at mangle penge til det mest nødvendige.