Hold den perfekte firmafest

En firmafest er ofte en stor begivenhed i en virksomhed, og en oplagt mulighed at ryste kollegerne sammen på kryds og tværs. Samtidig bliver det for de fleste sjovere at tage på job, hvis man har nogle gode relationer til sine kolleger. Derfor bør du gøre dig umage for at holde en firmafest, som der kan snakkes om længe. Her får du vores råd til, hvad du skal være særlig opmærksom på, når du arrangerer årets fest.

De fysiske rammer

Før du rigtig kan begynde at arrangere firmafesten, kræver det et sted at holde det. Hvis I er så heldige at have plads nok på arbejdspladsen, og desuden orker at tage den risiko der er ved at holde en stor fest i jeres egne lokaler, er det selvfølgelig en mulighed. Hvis ikke, kan det blive nødvendigt at finde et festlokale. Når beliggenheden er på plads, er der andre til der skal tages stilling til. Er festen for eksempel med mad? I så fald, er der tale om en foodtruck eller 3-retters? Disse ting vil have indflydelse på, hvordan I vælger at indrette rummet.

Herudover skal I selvfølgelig gøre noget ud af oppyntningen. Selv det kedeligste lokale kan gøres festligt, hvis man gør sig umage med at pynte op. En god idé er at køre et tema, da det skaber en rød tråd – det kan for eksempel være farvetema, landetema eller noget helt tredje. I forlængelse af det, kan de inviterede også klæde sig ud efter det valgte tema.

Musik og dans

Ingen fest uden dans, og ingen dans uden musik. Men hvad skal der egentlig spilles, for at få folk op at stolene? Og er der tale om live musik eller bare en playliste? Måske en enkelt performer? Meget af dette kommer selvfølgelig an på budgettet – men det kommer også an på publikummet. Gør dig nogle overvejelser omkring, hvad der ville falde i bedst jord hos dine medarbejdere. Det kommer blandt andet an på alderen, og hvor vidt den spænder, men også på kulturen i virksomheden, der har noget at skulle have sagt i forhold til hvor afslappede kollegerne er i mellem.

Er budgettet til det, kan det altid anbefales at have livemusik til festen – det skaber bare en bedre stemning. Om ikke andet kan du nøjes med livemusik noget af aftenen. Uanset hvilket musik du vælger, kræver det nogle ordentlige højtalere – og skal der også være mulighed for livemusik, kræver det også et mikrofonstativ.

Sjove aktiviteter

For at ryste folk rigtig sammen og sørge for at folk ikke bare sidder på deres flade, er det en god idé at arrangere nogle aktiviteter. Udover underholdning i form af livemusik, er det sjovt at sætte nogle lege i gang. Her skal man lige huske på at legene ikke må være for grænseoverskridende, så alle både kan og har lyst til at være med.

En klassiker til alle fester er en quiz. Det kan både være om virksomheden, om medarbejderne eller bare om ligegyldig viden. Det er en god idé at lave hold på forhånd, så alle medarbejdere kommer til at snakke sammen på kryds og tværs af afdelingerne. Til quizzen skal der selvfølgelig også være præmier. Køb gerne lidt forskelligt og noget som folk gerne vil have med hjem. Det kan f.eks. være kvalitetshandsker til både mænd og kvinder, udstyr til køkkenet eller lækre delikatesser – vin eller kurve falder altid i god jord.