Sådan optimerer du din likviditet i virksomheden

Likviditet beskriver, hvor nemt det er at omsætte et aktiv. Det vil sige, at såfremt en aktie er likvid, er den let at omsætte, hvilket betyder, at den er let at købe. Desuden er den let at sælge, i og med der er en lang række både sælgere og købere på markedet, der vil kunne være interesserede i aktien. Man deler desuden som regel likvide aktier op i illikvide aktier, likvide aktier og ultralikvide aktier. Det er afgørende, at man i en virksomhed har fuldstændigt styr på likviditeten, da det giver et økonomisk overblik, og man kan derved sikre, at der bliver sparet op, så man vil kunne foretage investeringer i fremtiden. Her i artiklen kan du læse mere om, hvordan du i din virksomhed optimerer likviditeten.

 

Saml likviditeten ét sted eller vælg en kreditramme

Hvis du ønsker at optimere virksomhedens likviditet, kan det være en god idé at benytte sig af saldotømning. Dette er særligt oplagt, såfremt du driver en mindre virksomhed. Helt konkret betyder saldotømning, at du får mulighed for at samle likviditeten ét og samme sted, da banken overfører pengene fra virksomhedens mange konti til én konto i stedet. En anden løsning vil være et fællesmaksimum, der er en mere fleksibel løsning. Fællesmaksimum er en kreditramme, som giver dig mulighed for at dække op til flere konti på samme tid. Det kunne for eksempel være din valutakonto og din driftskonto.

Kontoregulering er en god løsning for større virksomheder

Driver du en virksomhed med en mere kompleks økonomi, og er der desuden tale om en større virksomhed, kunne kontoregulering være en god løsning for dig. Såfremt du vælger denne løsning, betyder det, at banken laver kontooverførelser mellem de mange konti, som din virksomhed har i banken, og det gør den helt automatisk. Det giver dig et bedre overblik over virksomhedens likviditet, da du samler den på én og samme konto. Man kan også indføre kontoregulering på tværs af banker, lande og dermed valutaer.

 

Der findes også en løsning ved navn Cash Pool, der er særligt velegnet til større virksomheder. Cash Pool er en god løsning, da den giver dig et samlet overblik over din virksomheds likviditet, og herudover giver det adgang til både renteoptimering og nettolikviditet. Der findes inden under denne løsning forskellige muligheder, som du frit vil kunne få skræddersyet til at passe til lige netop din virksomheds ønsker og behov.

 

Fokuser på at styrke arbejdskapitalen og aktiver debitorerne

Ydermere kan du også optimere din virksomheds likviditet ved at styrke arbejdskapitalen. Denne løsning indebærer, at du i virksomheden frigør midler, som mindsker finansieringsbehovet og dermed også renteudgifterne. Dette område omhandler alt fra sammensætningen af din virksomheds kredit- og låneportefølje til en mere optimal håndtering af kreditorer og debitorer. Du kan aktivere dine debitorer og dermed optimere virksomhedens likviditet gennem factoring, der desuden giver ekstra plads i økonomien til både vækst og udvikling. På den måde får du mulighed for nemmere at kunne fokusere udelukkende på kerneforretningen.